Dykkerpark med succes

Dykkerpark med succes

Med den nye dykkerpark i Glyngøre er det lykkedes at lokke dykkere i massevis til Salling fra både udlandet og hele Danmark

Ud for Glyngøre kan dykkere både dykke på en kampvogn og sunket svensk minestryger. Den nye dykkerpark blev indviet af Kronprins Frederik den 16. maj, og siden er dykkerne strømmet til. Ind til videre har der været dykkere fra både Sverige, Norge, Tyskland, og Holland.

- Det er rigtig fedt. Vi er rigtig, rigtig glade for det, og det er jo lækkert, at sådan noget kan komme op at stå på helt frivillig basis som et ikke-kommercielt projekt. Det kommer til stor gavn for dykkersporten i Danmark, siger Jan Opstrup, der er formand for Salling Aquapark.

Hver uge hopper mellem 50 og 100 dykkere i Limfjorden, og det er langt over forventet.