Kortvarig strejke: DSB-personale tilbage i arbejde

DSB's personale har netop genoptaget arbejdet efter at have strejket onsdag morgen. Togtrafikken vil være påvirket indtil kl. 10.

dsb_tog_herning_station_togbane_.jpg
Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

DSB's personale havde onsdag morgen nedlagt arbejde. Men kun for en kort bemærkning, oplyser DSB. De ansatte er nemlig vendt tilbage til arbejdet igen. Der vil være aflysninger og forsinkelser frem til kl. 10.

Arbejdsnedlæggelsen skyldtes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt personalet. Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

DSB og fagforeningen Dansk Jernbaneforbund har de seneste uger forhandlet om en ny arbejdstidsaftale.

I sidste uge var meldingen fra Dansk Jernbaneforbund, at der var langt til en endelig aftale.