Drukneulykke syd for Hvide Sande

En tysk turist er druknet ved Bjerregård Strand, syd for Hvide Sande.

Klokken 12.15 blev der slået alarm, da en mand var set flyde rundt vandet ved Bjerregård Strand syd for Hvide Sande.

Den druknede er en 52-årig tysk turist fra Neustadt, der ligger nord for Hannover.

Den 52-årige var ude i vandet for at prøve et surfbræt sammen med sin 13-årige søn, da ulykken skete. Begge kom i nød, men den 13-årige dreng kom sikkert ind på land, da gæster ved stranden fik ham ind.

Kitesurfere og gæster på stranden forsøgte at redde den 52-årige, men det lykkedes ikke, fortæller Myriam Lentz fra Hannover, som var med til at slå alarm.

Tvmidtvest.dk opdateres når der er nyt i sagen.