Druknet i Tornby Strand identificeret

Lokalpolitiet i Hjørring har nu haft held med at identificere den mand, der blev fundet druknet ved Tornby Strand syd for Hirtshals tirsdag i sidste uge

Vesterhavet badning_0.jpg

Det var en 37-årig mand fra Hanstholm, der tirsdag aften i sidste uge drev i land ved Tornby Strand syd for Hirtshals. Det var tyske turister, der fandt den livløse mand i vandkanten.

 - Han er blevet obduceret, og der er ikke noget, der tyder på, at han har været udsat for en forbrydelse, siger vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi i Hjørring Søren Bak til Nordjyske.dk.

Han oplyser videre, at manden er druknet, og at det er lykkedes at identificere manden, fordi hans hjemkommune ikke havde set ham i et stykke tid.

(Arkivfoto)