Drukfester i Hammerum skaber bekymring

Politiet og SSP ser nu nærmere på ugentlige drukfester I Hammerum, hvor unge helt ned til 14 år deltager.

hammerum.jpg

Siden sommerferien har unge hver fredag eller lørdag aften mødtes ved en bålplads nær Hammerhum Hallen for at feste.

I starten var det ca. tyve unge, der stimlede sammen, men efterhånden har tingene udviklet sig, så der nu møder omkring hundrede op, når det går løs.

Arrangementerne tiltrækker unge fra større byer som Viborg, Holstebro og Ikast. Nogle af deltagerne er helt ned til 14 år.

Frygter narkohandel

SSP og politiet er bekymrede for, at der kan være stoffer involveret i festlighederne. Derfor går de nu ind i sagen. 

Lørdag havde Midt- og Vestjyllands Politi en patrulje på stedet. Her fandt de dog ingen tegn på stoffer hos de unge.

Herunder vil du kunne se mere om urolighederne i Hammerum og møde nogle af de unge, der har deltaget i festerne.

1:48
En festtradition i Hammerum er eksploderet på Facebook. Nu kommer unge fra blandt andet Viborg og Holstebro til sammenkomsten, hvor myndighederne frygter, at nogen ryger og sælger hash.