Opdateret: Drengene er fundet i god behold

Drengene er kommet hjem igen.

Politibil med udrykning.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

OPDATERET: De to drenge er fundet i god behold, og deres forældre er på vej for at hente dem. Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi.

To drenge fra Holstebro er løbet væk hjemmefra, og derfor sender Midt- og Vestjyllands Politi nu en efterlysning ud.

Det drejer sig om en dreng på 15 år og en på 13 år. 

De to drenge blev sidst set klokken 14 tirsdag, og man tror, de er hoppet på et tog i Holstebro.

- De har gjort det før og er kommet hjem af egen drift, siger Jan Nørrum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det mindsker dog ikke forældrenes bekymring, og på Facebook har den ene af drengenes far delt et billede af sin dreng i håbet om at få ham hjem hurtigst muligt.

Ved du noget, kan politiet kontaktes på telefon 114.