To drenge kørte bil ind i mur

To 16-årige drenge fra Nørre Snede lånte natten til torsdag forældrenes bil. Men endte med at køre den ind i en mur.

PolitiAerme.jpg

To 16-årige drenge skal nok ikke forvente, at de får lov til at låne forældrenes bil lige foreløbig. På trods af, at ingen af de to er gamle nok til at have et kørekort, så havde de alligevel snuppet forældrenes bil, og kørte en tur i Nørre Snede.

Men klokken 2.07 endte turen brat, da en husejer på Prærievænget i Nørre Snede hørte et brag. Det var såmænd de to drenge, der var kørt ind i husejerens mur. Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet, men det kom dog bag på husejeren, at han fandt to drenge i bilen.

Husejeren tilbageholdte de to drenge indtil politiet ankom til stedet. Derefter blev de to unge drenge fragtet hjem til forældrene, som politiet tog en alvorssnak med.

De to drenge kan forvente et retsligt efterspil. Det skriver aoh.dk