Drenge fængslet for overfald

Drenge fængslet for overfald

To drenge på 16 og 17 år skal de næste fire uger i fængsel på en lukket institution, det har dommeren ved Retten i Viborg besluttet.

To drenge på 16 og 17 år skal de næste fire uger være fængslet i surrugat - det vil sige på en lukket institution og ikke i et traditionelt fængsel, på grund af deres unge alder - det har dommeren ved Retten i Viborg mandag eftermiddag afgjort.

De to er sigtet for at have overfaldet og tævet en 19-årig ung mand natten til søndag mellem kl. 01 og 01.30 i Ikast. Overfaldet skete, i følge vagtchef Gert Høegh ved Midt- og Vestjyllands Politi, i Nørregade udenfor banegården.

De to teenagere har efter politiets og dommerens opfattelse slået og sparket den 19-årige, fordi han havde været sammen med en pige, de ikke mente han skulle være sammen med.