Drabssigtet forsøgte flugt IGEN

Den 28-årige somalier, der er sigtet for drabet på socialrådgiver Birthe Christiansen, har netop forsøgt at flygte fra politiet IGEN.

12voSomalier001.jpg

Det var til et grundlovsforhør i Holstebro i dag onsdag, at den 28-årige somalier forsøgte at flygte fra Politiet. Med til grundlovsforhøret er vores reporter Kirstine Stensig Kristensen, og hun fortæller, at de to betjente der skulle eskortere den 28-årige kunne fortælle til retsmødet, at han forsøgte at flygte, og nåede faktisk helt uden for retsbygningen.

Det hele skete, da den 28-årige skulle have et møde med sin forsvarer inden retsmødet. Her fik han lov til at tage håndjernene af og fik lov til at spise. Da han skulle smide sit papir ud i en skraldespand, så han sit snit til at tage flugten. Somalieren nåede helt uden for retsbygningen inden han snublede og politiet fik ham overmandet.

Anden flugt i år

Det er anden gang, at den 28-årige drabssigtede har held med at stikke af fra politiet. Tilbage i marts flygtede han fra Psykiatrisk afdeling i Aalborg - også under en spisepause. Dengang var den drabssigtede på flugt i over et døgn. Han blev her anholdt med en kniv på sig.

Ved retsmødet i dag skal dommeren tage stilling til, om den 28-årige skal varetægtsfængsles i yderligere fire uger.

 

Se her et interview med Kristine Haurdahl, der arbejder på BUPL-Midt/Vestjylland, der ligger lige over for retten i Holstebro. Hun så den 28-årige flygte ud af retten.