Drabssag: Lettet over anholdelse

Drabssag: Lettet over anholdelse

Beboerne i Frederiksgade i Lemvig er lettede over, at politiet har anholdt en person for drabet på 77-årig kvinde. Men de er også rystede over, at den anholdte kun er 15 år.

Nyheden om at politiet har foretaget en anholdelse i sagen om drabet på Else Johannesen vækker lettelse i Frederiksgade i Lemvig, hvor den 77-årige kvinde boede.

- Det er dejligt. Så kan man begynde at slappe af. Jeg håber så bare ikke, at det er en her fra gaden, siger Kristian Birkmose, der bor i samme ejendom som den 77-årige.

Og Søren Melchiorsen er enig.

- Nu har vi fået lidt ro og kan tillade os at lukke vinduerne op om aftenen og natten igen.

Beboerne er dog også rystede over, at det er en kun 15-årig dreng, der er anholdt i sagen.

Den 15-årige, der kommer fra Lemvig, blev anholdt mandag klokken 13.02. Han bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør med krav om fængsling - og da anklageren vil bede om at få dørene lukket, vil politiet ikke komme med yderligere detaljer om den anholdte. Det vides ikke, om han erkender sig skyldig.

01:46 Luk video