Drabsforsøg på spædbarn: Far varetægtsfængslet

En 27-årig mand er nu varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg mod sin syv uger gamle søn.

Et grundlovsforhør ved Retten i Herning er onsdag eftermiddag endt med fire ugers faretægtsfængsling.

Den 27-årige far er sigtet for forsøg på manddrab mod sin syv uger gamle søn i Vildbjerg.

Ifølge anklageren har den 27-årige mand slået spædbarnet med flad hånd fire til fem gange, hvorefter han har taget fat om halsen på drengen.

Grundlovsforhøret blev holdt afholdt for lukkede døre. Det står dog klart, at manden, der nu er varetægtsfængslet, nægter sig skyldig.

Drengen har fået skader flere steder på kroppen, bl.a. bløderninger i begge dele af hjernen. Den 27-årige mand var alene med barnet, da skaderne skete. Han har forklaret til politiet, at sønnen kom til skade ved et fald i hjemmet.

Midt- og Vestjyllands politi oplyser onsdag eftermiddag, at spædbarnets tilstand endnu er kritisk.