Dorethe føler sig syg af stråling fra smartphones og wifi

Dorethe Olsen fra Mors får kvalme, hovedpine og trykken for ørerne af de mange trådløse signaler fra blandt andet mobiltelefoner og wifi.

Dorethe Olsen føler sig syg af stråling fra blandt andet smartphones og trådløse netværk. Foto: Jesper Bach Thomsen, TV MIDTVEST

Dorethe Olsen er flyttet til Flade på det nordlige Mors. Langt ude på landet og langt væk fra trådløse signaler og smartphones.

Her er hun flyttet ud, fordi hun oplever at blive syg af den ikke-ioniserende stråling, der kommer fra vores moderne kommunikationsformer.

Dorethe Olsen bor i naturskønne omgivelser tæt på Salgjerhøj. Her kan hun slippe for de værste ikke-ioniserende stråler fra byerne i nærheden. Foto: Jesper Bach Thomsen, TV MIDTVEST

Jeg havde sådan en zombie-fornemmelse af, at jeg ikke kunne koncentrere mig.

Dorethe Olsen

- Det starter typisk med kvalme, trykken for ørerne og svimmelhed. Bagefter kommer hovedpinen, og jeg får koncentrationsbesvær, fortæller Dorethe Olsen.

Hun er tidligere folkeskolelærer, men måtte stoppe på skolen, fordi de kraftige trådløse netværk på skolen påvirkede hende.

- Jeg kunne komme frisk på arbejde, og så efter en halv time havde jeg kvalme. Jeg havde sådan en zombie-fornemmelse af, at jeg ikke kunne koncentrere mig og fik hovedpine, siger Dorethe Olsen.

Hvad er stråling?

Stråling inddeles grundlæggende i to forskellige former:
  • Ioniserende stråling (f.eks. røntgen og gamma)
  • Ikke-ioniserende stråling (f.eks. radiobølger, mikrobølger, infrarød og ultraviolet)
Det er typisk de ikke-ioniserende stråler, vi udsættes for i vores dagligdag. Ikke-ioniserende stråling deles ligeledes ind i to kategorier:
  • Lavfrekvent stråling (f.eks. lamper og køkkenmaskiner, der er koblet til det almindelige ledningsnet)
  • Højfrekvent stråling (f.eks. trådløse kommunikationsformer som smartphones, tablets og wifi)
Kilde: EHS Foreningen

Dorethe Olsen har en mobiltelefon, men bruger den sjældent. I stedet har hun en fastnettelefon, som hun bruger til alle sine opkald. Foto: Jesper Bach Thomsen

Dagligdagen bliver udfordret

Det værste er, at jeg ikke kan besøge min mor på plejehjem eller mine børn i København.

Dorethe Olsen

De helt almindelige gøremål bliver besværliggjort af, at hun ikke kan holde ud at være tæt på de trådløse signaler. Hun har børn i København, men dem har hun ikke besøgt for nyligt, fordi togturene gør hende syg.

- Når du kører i tog, er der så meget stråling, fordi folk sidder med alt deres grej. Og du sidder i en lukket metalkasse, hvor det ikke kan komme ud, siger Dorethe Olsen.

- Den sidste gang, jeg tog toget, sad der en mand ved siden af mig med sin smartphone hele turen. Til sidst kunne jeg bare mærke de der stråler ind i mit hoved. Og jeg blev så dårlig, at jeg var syg i flere dage bagefter.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende mobiltelefoni

Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler Sundhedsstyrelsen en række enkle forholdsregler, man bør følge for at reducere eksponeringen fra mobiltelefoner:
  • Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højtalerfunktionen
  • Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale
  • Begræns varigheden af samtaler
  • Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet
  • Begræns samtaler under dårlige sende/modtageforhold (kan ses på displayet) og i transportmidler
  • Dæk ikke telefonen til med sølvpapir, specielle covers eller lignende
  • Sammenlign telefoners SAR-værdi. Lavere SAR-værdi medfører lavere eksponering
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs Sundhedsstyrelsens svar på, om man kan blive syg af stråling her.

Også hendes sociale liv bliver påvirket af, at hun skal holde sig væk fra de trådløse signaler.

- Det betyder jo, at jeg ikke bare frit kan færdes og besøge folk. Deltage i det, jeg gerne vil deltage i. Det er begrænsende for mig. Det værste er, at jeg ikke kan besøge min mor på plejehjem eller mine børn i København, siger hun.

00:34

Når Dorethe Olsen går udenfor, har hun altid et måleinstrument med. Se, hvordan den virker her:

Luk video

Forsøger at beskytte sig

Når Dorethe Olsen forlader sit hjem, har hun altid sit måleinstrument med. På den måde kan hun se, hvor meget ikke-ioniserende stråling, der er i nærheden. Hvis strålingen er for kraftig, forlader hun hurtigst muligt området.

Udover måleren har hun også anskaffet sig tøj med sølvtråde. Når hun køber ind eller kører bil, tager hun en hætte over hovedet og et tørklæde udenpå. For så føler hun sig bedre beskyttet.

Når Dorethe Olsen køber ind eller kører bil, har hun tøj med sølvtråde over hovedet. Foto: Jesper Bach Thomsen, TV MIDTVEST

 - Jeg har haft svært ved at overvinde mig selv til at bruge det. Men nu er jeg begyndt på det. Men de her sølvtråde beskytter mig og slår strålingen tilbage, siger Dorethe Olsen.

Over 400 føler sig ramt

Dorethe Olsen er ikke den eneste, der oplever, at hun bliver syg af de trådløse signaler. I EHS Foreningen, der er Danmarks forening for elektrohypersensitive eller el-overfølsomme, har de over 400 medlemmer. De seneste to år er over 200 nye kommet til.

Formanden for EHS Foreningen, Christina Mellgren, fortæller, at det har store konsekvenser at have EHS. Foto: TV2/Fyn

 - Det er rigtigt, rigtigt alvorligt for de her mennesker. Hvis du først er elektrohypersensitiv, så er du nødt til at gå drastisk til værks. Du kan være nødt til at flytte, få malet væggene med beskyttende maling, kable alle dine elektriske apparater og nogle er endda nødt til at skifte arbejdsplads eller helt stoppe med at arbejde, siger Christina Mellgren, formand for EHS Foreningen.

Det er en frygtelig virkelighed

Christina Mellgren, Formand, EHS Foreningen

EHS er endnu ikke en anerkendt diagnose i Danmark. Men det håber foreningen, at det bliver.

- Det er jo en frygtelig virkelighed. Det er meget svært at acceptere, og folk håber, at det skyldes alt muligt andet. Folk bliver så generet, at de ikke kan være nogle steder, siger Christina Mellgren.

Forstår godt, hvis folk er skeptiske

01:20

Hør Dorethe Olsen forholde sig til, at nogle ikke tror på, at hun bliver syg af trådløse signaler.

Luk video

Men kan det nu være rigtigt, at man virkelig kan blive syg af den ikke-ioniserende stråling? Forskellige forskningsresultater har endnu ikke givet en tydelig konklusion på, at det er sundhedsskadeligt.

Dorethe Olsen forstår da også godt, hvis folk er skeptiske, når hun fortæller om sine symptomer.

Jeg ved jo godt, at man risikerer at udsætte sig for hån, spot og latterliggørelse.

Dorethe Olsen

- Ja, både og. Jeg ved jo godt, at man risikerer at udsætte sig for hån, spot og latterliggørelse. Jeg har gemt mig lidt med det og forsøgt at være så normal som muligt. Men på et tidspunkt må man bare se i øjnene, at det er vigtigt, det her, siger Dorethe Olsen.

Er det ikke bare noget, du bilder dig ind?

- Nej, det er det godt nok ikke! Jeg ville ønske, at det var, for så kunne jeg gøre noget ved det. Men nej, det er det virkelig ikke.

Hun håber, at folk i fremtiden vil være mere opmærksomme og blive mere bevidste om, hvilke trådløse apparater, vi omgiver os med.

- Det her skal vi ikke udsætte os selv og vores børn for mere. Vi skal fjerne det fra børnehaver, vuggestuer, skoler og så videre. Det er børnene, jeg er allermest bekymret for, siger Dorethe Olsen.

03:17

Se hele indslaget om Dorethe og hendes el-overfølsomhed her.

Luk video