Dømt for sex med søskende

Retten i Holstebro besluttede at sende ung mand i fængsel i halvandet år. Han overvejer nu at anke dommen.

Retten,_Holstebro,_retsal_A.jpg
Foto: Arkivbillede

En 22-årig mand fra Struer Kommune blev onsdag i retten i Holstebro idømt halvandet års fængsel for at have dyrket sex med sine to mindreårige søskende.

Overgrebene fandt ifølge tiltalten sted, mens de to piger var omkring 12 år. Den 22-årige nægtede sig skyldig, men blev dømt for anden kønslig omgang og forsøg på samleje med den ene pige - og anden kønslig omgang med den anden.

Retten besluttede også at frakende ham retten til at beskæftige sig med børn og unge i fem år.

Den dømte overvejer nu, om han skal anke dommen til landsretten.