Dømt for samleje med steddatter

En 37-årig mand fra Mors blev tirsdag idømt 8 måneders ubetinget fængsel for seksuelle overgreb på sin steddatter.

Retten i Thisted.jpg

En 37-årig mand fra Mors skal 8 måneder bag tremmer, efter retten i Thisted i dag fandt ham skyldig i at have tiltvunget sig samleje med sin steddatter.

Den 37-årige kom første gang i politiets søgelys, efter han den 25. august 2011 blev overfaldet med et baseballbat af sin steddatters dengang 17-årige kæreste. Dengang blev den 37-årige indlagt på Aalborg Sygehus med kraine- og kæbebrud. Men tirsdag var det så manden selv der stod anklaget, og han blev altså idømt 8 måneders ubetinget fængsel.

Tilfreds anklager

Anklager Tina Ørskov gik efter mellem seks og tolv måneders ubetinget fængsel, og siger til TV/MIDT-VEST:

- I den slags sager er der jo sjældent vidner, og det er den forudrettedes ord mod den tiltaltes. I dette tilfælde mente dommeren altså, at den forudrettede piges ord var mest troværdigt. Jeg er godt tilfreds med dommen.

Den 37-årige var også tiltalt for at have tvunget sin steddatter til at se pornofilm. Dette forhold blev manden dog frikendt for.