Dømt for røveri

To unge mænd fundet skyldige i røveri mod købmand

030609_Spar_kobmand.jpg

To mænd fra Herning blev onsdag ved retten i Herning dømt for røveriet mod Spar-købmanden i Troldhede den 24. marts.

En 20-årig mand fik 8 måneders ubetinget fængsel. Han nægtede sig skyldig og har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.

En 24-årig mand erkendte sig skyldig - han blev dømt til behandling på en psykiatrisk afdeling og modtog dommen.

Ved røveriet truede gerningsmændene med en kniv og fik udleveret et mindre kontantbeløb.