Dømt for million-brand

Fik to et halvt års fængsel for brand mod svæveflyve-klub

200809_Svaeveflyveklub.jpg

En 45-årig mand blev torsdag dømt for at være skyld i den voldsomme brand, der den 5. marts ramte svæveflyveklubben i Nr. Felding ved Holstebro.

Den 45-årige nægtede sig skyldig, men blev fundet skyldig og idømt to et halvt års ubetinget fængsel.

Han blev dømt for at sætte ild til klubbens hangar, hvor der stod flere fly, biler og campingvogne, og tre hytter.

Der skete skader for mindst 5,5 millioner kroner.

Den dømte er den 45-årige Henrik Bunch Kilde. Han har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen til landsretten.