Dømt for køllevold på Jensens Bøfhus

En 40-årig mand er ved retten i Herning idømt fem måneders fængsel for at gå amok med en kølle på Jensens Bøfhus i starten af maj.

Den 4. maj i år gik en 40-årig mand løs på en gæst på Jensens Bøfhus. Tirsdag blev han ved retten i Herning idømt fem måneders fængsel for overfaldet.

Manden slog en af restaurentens gæster to gange i hovedet med en kølle, fordi de to havde uoverensstemmesler relateret til narkomiljøet.

Det 23-årige offer er fra Hammerum og fik hjælp af det tililende personale. Men det fik den nu dømte 40-årige mand til at gribe en grillkniv og true personalet til at stoppe.

Manden erkendte sig ved retten skyldig i grov vold, trusler og tyveri og valgte at modtage dommen.