Dømt for grov vold mod børn

40-årig mand fundet skyldig i grov vold, trusler og frihedsberøvelse.

Retten_i_Herning_ext_2_type1.jpg

En 40-årig mand fra Sunds blev fredag idømt et års ubetinget fængsel for mishandling og grov vold mod fire børn.

Volden gik ifølge dommen ud over den 40-åriges egne søn og hans samlevers tre børn. Han skulle blandt andet have slået sin søn med en lommelygte og et kabel.

Den dømte, Peder Mikkelsen, nægtede sig skyldig, men retten lagde blandt andet vægt på videoafhøringer af ofrene, som blev betegnet som troværdige. Anklageren havde krævet en straf på halvandet års fængsel.

Den 40-årige blev udover grov vold også dømt for trusler og frihedsberøvelse. Han overvejer nu, om han skal anke dommen til landsretten - og er i øvrigt stadig varetægtsfængslet.

 

3:06
En 40-årig mand fra Sunds fik i dag et års fængsel for vold og mishandling af i alt fire børn.