Dommer fængsler tre mænd i hemmelig sag

Tre personer er bag dobbeltlukkede døre onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Herning.

Foto: Arkiv

En dommer har ved Retten i Herning varetægtsfængslet tre personer i foreløbig fire uger. Grundlovsforhøret blev holdt for dobbeltlukkede døre, og det er derfor uvist, hvad personerne er sigtet for, og hvor forbrydelsen er sket.     

Det sker ofte, at dommere lukker dørene ved grundlovsforhør, når sigtelserne er læst op, men det hører til sjældenhederne, at der er dobbeltlukkede døre, hvor ingen informationer slipper ud.

Politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, Niels Kristian Larsen, oplyser, at to af personerne har kæret kendelsen. Derfor kommer de formentlig for en dommer allerede igen i morgen, som skal tage stilling til, om fire ugers fængsling er berettiget.