Dom over byrådsmedlem anket

Byrådsmedlem Carsten Veiles sag om vanrøgt af dyr er anket til landsretten.

skilt_statsadvokaten_Viborg.jpg

Det er Statsadvokaten og Rigsadvokaten, der har anket dommen fra Retten i Viborg. Det skriver Skive Folkeblad.

Bøde på 15.000 kr.

Byrådsmedlem i Skive Carsten Veile, Soc. Dem., blev den 11. september dømt for overtrædelse af dyreværnsloven. Han fik en bøde på 15.000 kroner for vanrøgt af seks får forrige vinter.

Trængte til ro

Carsten Veile modtog dommen på 15.000 kroner og siger til avisen, at han kunne leve med den straf og tog imod dommen for at få ro.- Det vil gøre mig ti år ældre, at skulle igennem denne sag ved retten endnu engang. Det er ikke menneskeligt at køre sagen videre, siger Carsten Veile .

Statsadvokaten har anket dommen til landsretten på baggrund af, hvilke afgørelser, der er truffet i lignende sager.