Dom i 21 år gammel sag om seksuelt overgreb

I dag faldte der dom over to mænd, som begik seksuelle overgreb mod en seksårig pige i 1991.

Retten,_Herning, skilt2.jpg

I dag blev der sat endeligt punktum i en sag om seksuelt overgreb mod en seksårig pige.

To mænd, på henholdsvis 48 og 74 år blev sidste år kendt skyldige i de seksuelle overgreb. Siden er de to mænd blevet mentalundersøgt og i dag faldt dommen så.

Den 48-årige fik 2 års fængsel. Mens den 74-årige fik et års fængsel.

Holdte overgreb hemmelig

Det var helt tilbage i 1991, at de to mænd begik  seksuelle overgreb mod pigen, der idag er 27 år. Overgrebene fandt sted i en landsby i den tidligere Egvad Kommune, som nu hører ind under Ringkøbing-Skjern.Den 27-årige havde holdt sin historie hemmelig helt indtil 2011, hvor hendes veninde førte sag mod den nu 48-årige mand.

Tidligere dømt

Begge dømte har tidligere lavet overgreb på mindreårige. Den 48-årige fik i 2011 en fem måneders betinget fængselsdom for seksuelle krænkelser af en mindreårig pige samt besiddelse af børneporno. Han kom dog ikke til at sidde i fængsel, fordi sagen var mere end 20 år gammel.

Læs mere om sagen ved at klikke på linket i boksen til højre.