Dolberg på fornem liste over mest eftertragtede spillere

Transfermarkedet åbner snart. Derfor har den engelske avis The Guardian lavet en liste med de ti største transfermål - heriblandt Kasper Dolberg

Kasper Dolberg
Foto: Silkeborg IF

For et år siden skiftede Kasper Dolberg trygge Silkeborg og Superligaen ud med Amsterdam og Eresdivisionen, og siden har han ikke set sig tilbage.

Med 8 mål i 12 kampe for Ajax i en alder af blot 19 år, er han endt i søgelyset hos flere af verdens største fodboldklubber. Og med et transfervindue der åbner sig om få dage, har han fundet vej til en liste i engelske The Guardian over de ti størster transferemner. 

De skriver blandt andet om, hvordan han er blevet sammenlignet med Marco Van Basten efter sit hattrick i november mod NAC Breda. 

The Guardian nævner flere bejlere til Kasper Dolberg fra England og Italien, herunder Everton, Manchester City, Juventus og Napoli. Men det bliver ikke billigt for klubberne at købe den unge dansker fri af sin kontrakt med Ajax, The Guardian spår at han formentlig vil koste knap 900 millioner kroner.

På listen er han i fornemt selskab med blandt andre Real Madrids James Rodriguez og det unge tyske stortalent Mahmoud Dahoud.