Dokumenter modsiger Esben Lunde Larsen

Se Landbrugs- og Fiskeristyrelsens svar på Berlingskes artikel her.

Esben Lunde Larsen efter fredagens samråd i Folketinget. Foto: TV2

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen gav sandsynligvis Dansk Folkeparti og resten af Folketinget misvisende oplysninger til dagens samråd i Folketinget. Det viser nye oplysninger, som Berlingske er kommet i besiddelse af. 

Til samrådet fortalte ministeren flere gange, at han havde præsenteret folketingspartierne udenfor regeringen med et forslag om at bekæmpe fiskeriets såkaldte Kvotekonger, fordi hans embedsmænd klart anbefalede, at det var netop dette indgreb - en såkaldt tro- og loveerklæring – der ville virke bedst og have størst effekt.

Men Berlingskes gennemgang af sagens dokumenter viser altså, at det argument ikke er holdbart.

Læs også Esben Lunde undskylder for manglende oplysninger

Viser det modsatte

Embedsmændene i styrelsen, NaturErhvervstyrelsen (i dag Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) har derimod flere gange understreget, at de troede, at tro- og loveerklæringerne vil være uden virkning.

Blandt andet ses det i en oversigt, som der er blevet sendt til Miljø- og Fødevareministeriet i maj 2016. Her diskuteres forslaget, men det konkluderes, at det ikke vil have nogen effekt på kvotekoncentrationen. Samtidigt viser oversigten, at der er en del uhensigtsmæssige konsekvenser ved at indføre erklæringerne – og ikke en positiv vurdering.

03:10 Luk video

Selvom Esben Lunde Larsen til samrådet fortalte, at han ikke kunne huske, om han har set oversigten, så skriver Berlingske, at samme pointe fra NaturErhverstyrelsen optræder i et såkaldt cover, som ministeren godt kan huske at have set. Det samme gælder i et offentligt notat fra januar 2016 til Miljø- og Fødevareministeriet, hvor NaturErhvervstyrelsen endnu engang anbefaler, at der ikke fastsættes krav om erklæring.

Altså har Esben Lunde Larsen fået mindst tre notater, hvor embedsmændene klart ikke støtter op om at indføre tro- og loveerklæringer. Dette skete 26. januar 2016, 10. marts 2016 og 19. maj 2016. Det har dog ikke afholdt ministeren fra alligevel at meddele Dansk Folkeparti, at tro-og loveerklæringerne var det bedste indgreb. 

Svar fra styrelsen

Kontrol- og fiskeridirektør Anders Munk Jensen fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har sendt denne skriftlige kommentar til Berlingskes artikel:

"Det er rigtigt, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tidligere har vurderet, at der er problemer med tro- og love erklæringer. I mødesagen fra 10. marts 2016 anbefaler Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke brug af tro- og love erklæringer over for ministeren.

Den formulering, som Berlingske spørger ind til, stammer fra maj 2016. På det tidspunkt havde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kun arbejdet med tro- og love erklæringerne i kort tid, og man mente ikke på det daværende grundlag, at erklæringerne havde nogen nævneværdig effekt på kvotekoncentrationen. 

I løbet af forhandlingerne blev forholdet om bestemmende indflydelse og tro- og love erklæringer rejst som et politisk ønske, og siden da har styrelsen arbejdet på at udforme en model, der forbedrede effekten af tro- og love erklæringerne.

Styrelsen har aldrig hævdet, at tro- og love erklæringerne var noget vidundermiddel, men med den forbedrede model er det vores klare vurdering, at det er det bedste bud i øjeblikket i forhold til at gennemføre regler om bestemmende indflydelse."

 

Læs også Lunde beskyldes for at lyve: Skal undgå at gøre sagen større