Dødsbrand ved Videbæk: Afklaring venter

Politiet ved endnu ikke, om det var ejeren af huset, som brændte inde og døde.

Beredskabsstyrelsen er ved at gennemgå huset, så det er sikkert for politiet at lave deres undersøgelser.
Beredskabsstyrelsen er ved at gennemgå huset, så det er sikkert for politiet at lave deres undersøgelser.
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Politiet har ikke kunnet få fat på ejeren af den landejendom, som brændte ned d. 22. februar ved Videbæk. De fandt dog et lig i huset, som de antager er ejeren, da bilen holdt i indkørslen.

Der skal dog yderligere DNA-undersøgelser til for at afklare, om den var den 75-årige mandlige ejer, som blev fundet død i huset. Undersøgelser, som kan tage flere uger.

Det var naboerne som opdagede branden midt om natten og slog alarm, men der var det allerede for sent. Huset brændte ned til grunden, og efterfølgende måtte beredskabsstyrelsen sikre huset, inden der kunne foretages yderligere undersøgelser.