Døde kroppe var et tilløbsstykke

200 genstande fra døde menneskekroppe blev i dag udstillet i Skive. En oplevelse der normalt kun er forbeholdt eksempelvis medicinstuderende.

2:04
Døde kroppe blev i dag udstillet på Kulturcenter Limfjord i Skive. Kroppene skal give et unikt indblik i menneskets anatomi.

På Kulturcenter Limfjord i Skive var det i dag muligt at se rigtige døde menneskekroppe. Det er udstillingen ”Kroppe - Læren fra de døde”, der udstillede i alt 200 genstande.

På udstillingen kunne man blandt andet se en mand, der var skåret i stykker fra top til tå.
På udstillingen kunne man blandt andet se en mand, der var skåret i stykker fra top til tå.

- Jeg synes, det er helt vildt spændende, at få et realistisk indblik i, hvordan det ser ud, siger Sisse Knudsen, der er elev på Social- og Sundhedsskolen i Skive.

Det er ægte konserverede menneskekroppe, der er udstillet. Normalt er de kun tilgængelige for eksempel medicinstuderende. 

Målet med udstillingen er at formidle anatomisk viden til alle. Udstillingen var kun tilgængelig i Skive tirsdag, og derfor strømmede det til med mennesker.

- Jeg synes, det er spændende at kigge på, jeg har biologi på A-niveau, så det er noget, der interesserer mig, siger Kristian Haubro, der går i 3.G på Skive Gymnasium.

Her er en krop blevet tømt for alt, så der kun er hud tilbage. 
Her er en krop blevet tømt for alt, så der kun er hud tilbage. 

Alt fra fostre til hjerner bliver udstillet

Der er intet, der er overladt til fantasien på udstillingen, der blandt andet byder på helt små fostre, næsten færdigudviklede fostre, hjerner, tarme og så er en hel mand skåret i skiver fra top til tå. 

- Det er lidt underligt at se på sådan nogle fostre, fordi man ved, at det har været nogle små børn, siger Maiken Bonde, der går 9. klasse på Resen Skole. 

Alt fra voksne kroppe til fostre blev udstillet.
Alt fra voksne kroppe til fostre blev udstillet.

Udstillingen er et direkte blik ind i den menneskelige anatomi. Det er noget andet en hverdagens lærebøger for Sisse Knudsen. 

- Det er helt vildt fedt, jeg har glædet mig så meget til det her, siger hun.

Alle der har lagt krop til udstillingen, har doneret sig selv til videnskaben. Til november kan udstillingen ses i Århus.