Dødsulykke på Damolin

44-årig mand død efter ulykke i arbejdstiden på virksomheden Damolin.

Ulykken skete i nat kl. 01.21, da den 44-årige mand fra Nykøbing var igang med en svejse-opgave på en traktor på Damolin på Skarrehagevej på det nordlige Mors.

Vis stort kort

Under svejsningen eksploderer baghjulet på traktoren, og trykbølgen blæser den 44-årige omkuld.

Ydede førstehjælp

I faldet slår han baghovedet i betongulvet, og trods en ihærdig indsats med førstehjælp fra kolleger, som var tilstede, stod hans liv ikke til at redde. Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi her til morgen.

Arbejdstilsynet ser på sagen

Arbejdstilsynet er nu gået ind i sagen og skal blandt andet vurdere, hvor ansvaret for ulykken kan placeres. Situationen er, ifølge politiet, den, at den ansatte har repareret på sin egen traktor i arbejdstiden.