Døde ved arbejdsulykke

En 64-årig døde mandag ved en arbejdslulykke på Mors.

ambulance_udryk_landevej4.jpg

Ulykken skete, da han fik en skorsten ned over sig.

 - Manden kommer fra lokalområdet, oplyser vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.

I færd med nedrivning

Ulykken skete kort efter klokken 11 mandag formiddag, mens manden arbejdede med nedrivningsarbejde på en mindre ejendom på Strædet i Vester Assels på det sydlige Mors.

Begravet under skorsten

På byggepladsen var en skorsten væltet ned over manden. Han blev livsfarligt kvæstet, da han fik hele underkroppen begravet.

Bragt til sygehuset

Han blev indlagt på sygehuset i Thisted, hvor det ikke lykkedes lægerne at redde hans liv, og han døde senere mandag.

Arbejdstilsynet ind i sagen

Efter arbejdsulykken er Arbejdstilsynet nu rykket ud for at lave en undersøgelse af omstændighederne omkring den nedstyrtede skorsten, oplyser ritzau.