Død i gylle-ulykke

Død i gylle-ulykke

En 55-årig landmand er død efter en ulykke med en gyllespreder.

En landmand fra Snedsted-egnen har mistet livet efter han i eftermiddags blev fundet i tanken på sin gyllespreder. Manden var ikke kommet hjem til aftalt tid, og derfor gik de pårørende ud for at lede efter ham. Den 55-åriges tilstand var kritisk, og han blev fløjet til sygehuset i Aalborg, men hans liv stod ikke til at redde. Det oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Keld Nedergaard.

Imorgen skal arbejdstilsynet undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.