Vildtkonsulent: Det er ikke usandsynligt, at det er en ulv

Naturstyrelsen har været forbi fårehyrde, der har mistet to får. Nu skal DNA-prøver afgøre, om det er ulven, der har været på spil.

00:49

Tirsdag formiddag var Naturstyrelsen på besøg hos fårehyrde Peter Helén ved Idom.

Endnu en gang har han mistet to får, og han mistænker ulven for at være synderen. 

- Jeg er meget træt af det. Det er ikke okay, at vi får vores dyr slået ihjel, og jeg har heller tid til at bruge tid på det, siger Peter Helén. 

Hvis det er en ulv, er det sandsynligvis fjerde gang i løbet af få måneder, at Peter Helén mister får til det nye rovdyr i den danske natur. 

- Det kan godt være en ulv. Der er flere muligheder, men jeg vil sige, at det ikke er usandsynligt, siger Jens Henrik Jakobsen, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Vestjylland.land

Prøver fra dyret skal nu sendes til dna-analyse i Tyskland, før det kan afgøres om det er en ulv eller et andet dyr, der har spist af fårene.

Læs også To får døde: Mistanke om nyt ulveangreb