DNA-mærkning skal stoppe indbrudstyvene

Politiet regner med at kunne se resultatet af en ny mærkning i indbrudsstatistikkerne.

DNA-mærkning

Midt- og Vestjyllands Politi tager nu et nyt våben i brug i kampen mod indbrudstyvene.

Midlet hedder DNA-mærkning - en løsning der går ud på at man pensler en væske med en syntetisk DNA-kode på sine værdigenstande. På den måde kan politiet hurtigt afgøre, hvor beslaglagte tyvekoster stammer fra.

Flere af politikredsens ansatte har netop været på kursus for at lære at bruge det udstyr, der kan aflæse DNA-koderne, og nu er håbet, at mange borgere vil bruge mærkningen. 

1:55
Se indslag om DNA-mærkningen her

- Når skaden først er sket, får vi et godt værktøj til at opklare forbrydelsen. Vi har en klar forventning om at se forebyggende effekt, og at indbrudstallet vil falde, siger vicepolitiinspektør Ralf Hove Larsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Et forsøg fra Sønderjylland har vist, at mærkningen har en stor afskrækkende effekt på indbrudstyve. I et boligkvarter i Sønderborg faldt antallet af indbrud med 50 procent, da beboerne fik et gratis sæt med DNA-mærkning.

Løsningen leveres af firmaet Unisecure, der har et samarbejde med alle landets politikredse.

 

 

Fra YouTube: Firmaet Unisecure fortæller i denne video, hvordan mærkningen fungerer.