DMI varsler tæt tåge

DMI udsender her til aften varsel om tæt tåge i nat og i morgen tidlig.

Biler_i_taage.jpg

Varsel om tæt tåge gælder for hele Midt- og Vestjylland fra mandag aften kl. 22.00 til tirsdag morgen kl. 09.00.

DMI varsler en sigtbarhed under 100 meter og opfordrer bilisterne til at passe ekstra på i morgentrafikken og huske at tænde baglygterne på bilen og bruge tågelys. Desuden opfordres bilister til at påberegne ekstra køretid.

Meldingen kommer efter 10-12 biler mandag morgen stødte sammen på motorvejen øst for Silkeborg i morgentrafikken. Ingen bilister kom noget til ved uheldet som forårsagede en længere kø helt frem til kl. 10.