DMI varsler skybrud

Der er mulighed for lokal oversvømmelse af lavtliggende områder i Midt- og Vestjylland, advarer DMI.

Tirsdag aften og først på natten ventes der generelt at falde mellem 25 og 40 mm. regn. Det betyder, at der er fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (aquaplaning) og nedsat sigtbarhed.

DMI udsender varsler om kraftig regn, når nedbørsmængden overskrider 24 mm på seks timer på et større område.