DMI: Risiko for skybrud og torden

Lørdag bliver solrig men med risiko for skybrud og torden.

Billedet er fra et tidligere skybrud i Skjern. Husk at få tjekket tag og tagrender, så du undgår dyre skader på huset.
Billedet er fra et tidligere skybrud i Skjern. Husk at få tjekket tag og tagrender, så du undgår dyre skader på huset.
Foto: Jørgen Kirk / Ritzau Scanpix

DMI har udsendt et varsel om risiko for lyn og torden. Det gælder for Midtjylland og Vestjylland.

Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter samt risiko for kraftig torden.

Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.

0:46
Se vejrudsigten for 19. maj.

Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed.

Varslet gælder fra 19. maj klokken 12 til 20 lørdag.

Dagen byder ellers på nogen sol de fleste steder. Temperaturen når op mellem 17 og 22 grader, ved kyster med pålandsvind dog lidt køligere. Vinden bliver svag til jævn fra sydøst eller skiftende retninger.

I aften og i nat efterhånden tørt og mest klart vejr. Temperaturen falder til mellem 7 og 12 grader, og vinden bliver og svag til let sydlig eller skiftende.