DMI: Forhøjet vandstand i vestlige Limfjord

DMI varsler forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden og på vestkysten.

Arkivfoto
Arkivfoto

Forud for stormen Gorm, der ventes at slå sig løs over Midt- og Vestjylland søndag aften, varsler DMI forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden. 

- Der forventes en vandstand mellem 1.3 og 1.8 m over DVR, skriver DMI og fortsætter

- Beskyt dig selv og din ejendom. Kraftig vind kombineret med forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og betydelig skade på bygninger og kystsikring. Offentligheden rådes til at forlade truede kystområder og efterkommer al rådgivning fra myndighederne.

- Beskyt dig selv og din ejendom. Kraftig vind kombineret med forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og betydelig skade på bygninger og kystsikring. Offentligheden rådes til at forlade truede kystområder og efterkommer al rådgivning fra myndighederne, skriver DMI søndag morgen.

Forhøjest vand ved vestkysten

Også ved vestkysten skal havnene forberede sig på vandmasser de kommende to døgn. DMIs varsel for forhøjet vandstand ved vestkysten er gældende fra kl 18 søndag aften til mandag morgen kl 09.  For havnene på vestkysten ser varslet søndag morgen således ud:

Thyborøn 2.2-2.5m

Thorsminde 2.2-2.5m

 Hvidesande 2.2-2.5m

Den forhøjede vandstand kommer i to omgange ved de to højvande søndag aften og mandag morgen.

Vær opmærksom på at forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser. Vær forsigtig, hvis du kører i bil eller færdes til fods i kystområder.

Det er usikkert hvorår vandstanden falder til under 1.3m.

Vindstød af orkanstyrke

Samtidigt varsler DMI kraftige vindstød over landsdelen. Nogle steder op til orkanstyrke. DMI forventer storm fra  vest, med vindstød af orkanstyrke, over 32 m/s.

Vindstød af orkanstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog-  og vejstrækninger.  Der er stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik, vurderer DMI.