DMI advarer: Risiko for tæt tåge

DMI advarer om tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter.

Tåge
Foto: TV MIDTVEST

"Kør forsigtigt" lyder opfordringen fra DMI efter meddelelsen om, at en tæt tåge i løbet af aftenen og i nat kan ramme Midt- og Vestjylland. 

Der er risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter, skriver DMI.

Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. DMI opfordrer derfor billister til at køre forsigtigt og være opmærksomme på, at transporttiden kan være længere end normalt.

Varslet ligger i advarselskategorien Blå. Advarselskategorier angiver niveauet for DMIs varsel:

Blå = Risiko for voldsomt vejr. Gul = Voldsomt vejr. Orange = Farligt vejr. Rød = Meget farligt vejr. Lilla = Ekstremt Farligt vejr