Dissing fyrer op under Thy-lejren

Thy-lejrens Festival blev i dag sparket i gang med Poul Dissing som det store musiknavn.

Dissing.jpg

De kommende dage vil der være endnu mere gang i Thy-lejren, end der er til daglig. Thy-lejrens Festival løber nemlig af stablen indtil på søndag.

Musikprogrammet har været holdt hemmeligt indtil i dag. Det er nemlig ikke musikken, der er det vigtigste. Ét navn har dog været offentliggjort et stykke tid: Troubadouren, Povl Dissing.

- Det blev jeg jo lidt bekymret over at høre. For hvis der så slet ikke kom nogen, ville det jo betyde, at det var min skyld, siger Povl Dissing med vanligt glimt i øjet.

Gør folk glade

Lidt utraditionelt vil arrangørerne helst ikke have alt for mange gæster. Det er en af grundene til, at musikprogrammet bliver holdt hemmeligt.

- Vi har en hyggelig festival, uanset om der kommer 300 eller 700 mennesker. Vi gør folk glade, så hvis der kommer 700, har vi gjort 700 glade, siger Eik Ommedal, der er musikansvarlig på festivalen.

I dag slap det dog også ud, at sangerinden Marie Frank kommer og spiller på Thy-lejrens Festival. Festivalens første dag var gratis. Et armbånd til fredag og lørdag kan købes for 250 kroner.

 

3:41
Til og med søndag vil der traditionen tro være festival-stemning i Thylejren.