Diskoteksgæst fik peberspray

20-årig mand fra Holstebro nægtede at blive bortvist fra Buddy Holly i Holstebro. Til sidst måtte politiet bruge peberspray.

Politi.dk vaebenskjold.jpg

En 20-årig mand fra Holstebro sover rusen ud i detentionen efter en hård nat. Sammen med en kammerat var den 20-årige gæst på Buddy Holly, indtil dørmændene ved 03-tiden fik nok af dem. Men da de ikke selv kunne klare at få bortvist de to unge mænd, tilkaldte de politiet.

Politiet fik bortvist de to unge mænd, men de vendte kort efter tilbage og var så agressive, at patruljen valgte at bruge peberspray mod dem. Det fik den ene mand til at fortrække mens den 20-årige altså blev taget med til detentionen.

I dag kan han så se frem til at blive sigtet for voldelig opførsel og et forbud mod at komme på Buddy Holly de næste to år.