Direktør: Nu kan vi sætte punktum

Judy-drabet har haft stor indflydelse på, hvordan Region Midtjylland arbejder med sikkerhed.

gertpilgaard.jpg

Når der i dag eller på torsdag falder dom i sagen om drabet på Judy Meiniche Simonsen, kan de ansatte i social- og psykiatriområdet i Region Midt samtidigt sætte punktum for en forfærdelig oplevelse. Men ifølge driftsdirektør Gert Pilgaard har drabet haft stor indflydelse, på hvordan de ansatte i dag opfatter sikkerhed.

- Nu arbejder vi på Blåkærgård helt systematisk med risikovurderinger, og man har fået GPS-alarmer. Man har helt bestemte systemer for, hvordan man afleverer viden fra den ene til den anden, siger han til TV/MIDT-VEST.

Blåkærgård bliver foregangsinstitution

Det er ikke kun de ansatte på Blåkærgård der får glæde af erfaringerne.

- Vi er også igang med at lave en sikkerhedsmanual, så erfaringerne fra Blåkærgård kan overføres til andre institutioner, siger han.

Se interviewet med Gert Pilgaard herunder:

1:34
iwpsykleder