Din vandregning bliver 500 kroner dyrere

Efter nytår må Lemvig Kommune sætte afgiften på spildevand og vand op.

vand_010809_type1.jpg

Borgere i Lemvig Kommune kan se frem til en højere regning på vand fra næste år. Det skyldes nye krav fra Folketinget om, at investeringer og gæld skal betales af over en kort årrække.

For en almindelig familie i Lemvig Kommune vil prisstigningen betyde, at vandregningen stiger med cirka 500 kroner.

- Det kunne være meget værre, hvis vi fulgte kravet 100 procent. Så ville stigningen nærme sig det dobbelte. Men det er urimeligt, at langsigtede investeringer skal tilbagebetales på få år, så vi er klar til at tage et politisk opgør med Folketinget om det, siger formand for Teknik og Miljø i Lemvig Kommune Jørgen Nørby til Dagbladet Holstebro/Struer.