Din øl, mælk og chokolade får ny datomærkning

Thise Mejeri tager førertrøjen på og vil have os til at smide mindre mad ud. Metoden er en ny og mindre forvirrende datomærkning.

2:49
Thise Mejeri tager nu førertrøjen på og vil have os til at smide mindre mad ud. Metoden er ny datomærkning
Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Mange af os er forvirrede over datomærkninger på madvarer, og det betyder, at vi smider for meget i skraldespanden.

En tredjedel af os tror, at mærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" betyder det samme, viser en undersøgelse udarbejdet af Landbrug og Fødevarer, Stop Spild af Mad og Forbrugerrådet.

Men der er en vigtig forskel. Formuleringen "sidste anvendelsesdato” bruges på fødevarer, hvor der kan være en sundhedsrisiko, hvis de indtages, efter datoen overskrides. Derfor bør den overholdes. “Bedst før”-datoen er derimod vejledende og bruges til fødevarer, som ikke udgør en sundhedsrisiko efter udløb. Man kan derfor trygt vurdere dem ved at se, lugte og smage på dem, selvom datoen er overskredet.

For at få styr på forvirringen er en ny form for datomærkning kommet til verden. Fremover vil der på visse produkter som øl, mælk og chokolade stå "bedst før 26./2., ofte god efter".

Thise Mejeri er blandt frontløberne

En af de virksomheder, som snart vil benytte den nye mærkning, er Thise Mejeri.

- I en situation, hvor der er flere og flere mennesker, der skal brødfødes, er det jo helt frygteligt, at der bliver smidt så meget spiselig mad væk. Det vil vi gerne gøre noget ved, og nu begynder vi herhjemme hos os selv, siger Mogens Poulsen, der er udviklingsdirektør hos Thise Mejeri.

I første omgang vil Thise afprøve den nye datomærkning på mælken. Planen er dog, at mejeriets øvrige produkter også snarest skal med på vognen. 

Også store aktører som Carlsberg, Toms, Unilever, Arla og Coop vil fra juni måned med den nye datomærkning gøre forbrugerne opmærksomme på, at man ikke nødvendigvis skal smide produkter i skraldespanden, når datoen udløber.

En rapport fra EU-kommissionen anslår, at op mod ti procent af det europæiske madspild skyldes forvirring om datomærkningen.