Dieseltyveri endte med påkørsel af vidne

To mænd er anholdt efter de natten mellem lørdag og søndag påkørte et vidne, der havde set dem stjæle diesel fra et tankanlæg i Spjald.

PolitiRygOgTavle.jpg

Klokken 01.15 natten mellem lørdag og søndag blev to tyve taget på fersk gerning, mens de var ved at stjæle diesel fra et tankanlæg på Bækvej i Spjald. Vidnet, der så tyvene, forsøgte at spærre vejen med sin bil. Men det stoppede ikke tyvene. De påkørte vidnets bil, og derfor overvejer politiet i følge vagtchef Henrik Glintborg nu, om de to tyve skal sigtes for røveri i stedet for tyveri.