Dialekter stortrives

Der er ingen fare for, at vi kommer til at tale som københavnerne.

091027_Dialekter001.jpg

Vi bliver ved med at tale jysk i Midt- og Vestjylland. Det vidste vi måske godt i forvejen, men nu kan vi også læse det i en ph.d.-afhandling, som flere Skjern-borgere har deltaget i. Forskningsprojektet punkterer myten om, at dialekterne i Danmark er ved at uddø.

Flere vokallyde i Vestjylland

39 personer fra Skjern, Sønderborg, Nyborg, Næstved, København og Rønne har deltaget i forskningsprojektet. De er alle mellem 20 og 45 år og har boet samme sted hele livet. Det er især vokallydene, der afslører, hvor i landet man kommer fra, og alfabetets ni vokaler dækker over langt flere end ni forskellige lyde. Københavnsk har for eksempel 42 vokallyde, mens vestjysk har mindst 53.- Min undersøgelse fokuserer hovedsageligt på vokallydene, og den viser, at de danske dialekter synes at trives udmærket, fortæller Michael Ejstrup, der er sprogforsker ved Syddansk Universitet.Selv om udtalen ikke går i arv helt uden ændringer, så består dialekterne alligevel, viser Michael Ejstrups forskning- Sproget er en foranderlig størrelse. Og der er ingen børn, der nogensinde har talt nøjagtig som deres bedsteforældre.

Klik her for at læse mere om dialekter, sprog og sproglig forskellighed