Chris og Bjarke: Dette er god tømmermands-mad

To 19-årige giver deres bud på god tømmermænds-mad. TV MIDTVEST mødte dem på Mc Donald's.

Chris Jørgensen til venstre og Bjarke Kørschen til højre tog fra Lemvig til Holstebro for at få stillet sulten.
Chris Jørgensen til venstre og Bjarke Kørschen til højre tog fra Lemvig til Holstebro for at få stillet sulten.
Foto: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

De har taget turen hele vejen fra Lemvig til Holstebro med et klart mål dagen efter den store julefrokost.

-  Hvis der er nogen, der kan køre, så skal vi satme have noget fastfood, fastslår 19-årige Chris Jørgensen.

Han kom først i seng klokken 6 efter julefrokosten. Men onsdag eftermiddag er han igen klar til at få noget at spise. Og han er ikke i tvivl om, hvad den rette menu bør være, når man har tømmermænd.

- Big Tasty Bacon med ekstra bacon og bøf, og nuggets. Det skal fylde godt i maven, fastslår han på Mc Donald's i Holstebro, hvor han lige har spenderet 130 kroner på maden.

Vennen, 19-årige Bjarke Kørschen, går lidt mere forsigtigt til værks. Han har kun brugt 50 kroner på at spise.

- Jeg sparer på pengene, siger han.

Nu er spørgsmålet så, hvad de videre planer er?

- Jeg kunne også godt bruge en lur, mener Chris.

- Ja, jeg skal også hjem og sove. Jeg er helt færdig, siger Bjarke.

- Og så ud at drikke videre i aften. Og så til julefrokost i morgen og snaps, opmuntrer Chris.

- Nej, nej, kommer det prompte fra Bjarke, der har fået nok.

Efter endt restaurantbesøg kan de to smedelærlinge så trille hjem til Lemvig igen.

2:15
Se også: Hvad andre brugte 2. Juledag til.