Sundhedsudspil: Det mener din borgmester

TV MIDTVEST har spurgt landsdelens borgmestre, hvad de tænker om regeringens sundhedsudspil. Herunder finder du svarene.

Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Onsdag formiddag fremlagde regeringen sit længe ventede sundhedsudspil, og det får en blandet modtagelse blandt Midt- og Vestjyllands 13 borgmestre.

Det er blandt andet planen, at de fem regionsråd skal nedlægges og i stedet vil regeringen etablere fem sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber, der skal placeres rundt om i landet. 

Herunder kan du se, hvad borgmesteren i netop din kommune umiddelbart mener om regeringens planer. 

Nederst finder du en oversigt over punkterne i sundhedsudspillet. 

HOLSTEBRO

Borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby (A)

- Jeg er skeptisk. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt. Vi er jo allerede langt, langt henne i det nære sundhedsvæsen, hvor den trekant, der hedder region, kommune og privatpraktiserende læger arbejder sammen med borgeren i centrum.

- Hvis det her gør, at vi kommer tættere på den enkelte borger, der har brug for hjælp, og vi undgår endnu flere genindlæggelser, så er det godt. Men jeg er så bekymret for sådan et udspil, der tit bare handler om ord. Det er handlingerne, der er vigtige. Man fjerner det folkevalgte element, og så bliver det et embedsværk, der skal sidde og styre de her fem steder. Og det kommer jo på den måde længere væk fra borgerne. Det betyder, at de demokratiske folkevalgte, der er på valg hvert fjerde år, forsvinder. Og det bliver en kæmpe mangel. Jeg er bange for, at der bliver demokratisk underskud.

FAVRSKOV

Borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring (A).

- Jeg ser det som et udspil, og et udspil er kun et udspil. Jeg tror på, at der kommer en ny regering, der ikke vil det her. Men hvis man nu vil dykke længere ned i det, så synes jeg, at vi har et velfungerende system i dag, hvor man får løst nogle opgaver. Det her er på ingen måde nødvendigt eller et ønske fra min side. 

- Det eneste positive er, at man gerne ville lægge nogle funktioner tættere ud på borgerne. Men det synes jeg også, at man arbejder med i regionen allerede. 

THISTED

Borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard (A).

- Jeg synes, at der er rigtig meget i det her, der lyder som noget skrammel. Der er vel ikke nogen hverken borgere eller politikere, der kan være uenige i, at der skal være et samarbejde mellem sundhedsvæsenet, kommuner og almen praksis, men det arbejde kunne man ligeså godt have givet mulighed for i de rammer, der er nu. 

- Det kan lyde rigtig flot og fint med de ord, de bruger på pressemødet, men virkelighedens verden bliver noget anderledes, tænker jeg. Vi kan kun være enige i, at det skal være ens for patienten og borgeren uanset, om man bor i Thy eller på Frederiksberg. Men det er faktisk ikke det, Lars Løkke siger i den sidste ende - for så siger han, at vi sætter standarden, men hvordan har man så forestillet sig, at det skal være, hvis de enkelte kommuner ikke alligevel løfter det, og der så bliver forskel alligevel. Så jeg er stadig meget forundret over, at man revolutionerer så meget. Han siger godt nok, at de evalurerer på regionerne og ikke revolutionerer, men jeg synes faktisk, at det er en revolution. De kunne bare have evalueret og så ændret lovgivningen og rammerne for et samarbejde. 

STRUER

Borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (A).

- Jeg er modstander af, at man fjerner det demokratiske element. Borgerne skal kunne komme af med deres frustrationer over for politikere, som de gennem valg kan skifte ud. Det kan man ikke med en statslig bestyrelse.

- Fortsættelsen af den bevægelse, der er i gang med at få flere opgaver tættere på borgerne og kommuner, er okay. Pointen er, at det godt kan ske under det etablerede system i dag. Jeg kan ikke se sammenhængen.

- Indholdet med at definere nogle sundhedsopgaver, som kan ligge i kommunerne – flere end dem, der er i dag – har jeg ingen problemer med. Der skal selvfølgelig følge penge med. Ellers kan vi ikke gøre det. Vi skal kunne rekruttere de medarbejdere, der er nødvendigt. Det skal være nye penge, ellers skal vi tage fra andre områder.

SKIVE

Borgmester i Skive Kommune, Peder Chr. Kirkegaard (V).

- Jeg tænker, at der er rigtig mange gode ting i det her udspil. Især ser jeg noget spændende i, at vi får nogle af de her nære sundhedstilbud langt tættere på borgerne. Der er nogle ting, der bliver langt nemmere for borgnerne.

- Jeg er lidt mere betænkelig og bekymret for, at regionsrådene fjernes. Men jeg vil godt se, hvordan man udmønter det først. Jeg skal se det mere konkret, hvordan man vil opstille alternativerne. Min største bekymring er økonomien i det, den demokratiske kontrol og den politiske prioritering. 

HERNING

Borgmester i Herning Kommune, Lars Krarup (V).

- Jeg deler analysen med, at der er behov for at kigge på et mere borgernært sundhedsvæsen, men min store bekymring er, at det her er en centralisering på den lange bane, som jeg ser det. Og centraliseringer har den fællesnævner, at de plejer at samle sig længst muligt mod øst i det her land, og det betyder, at beslutningerne kommer med langt væk fra Midt- og Vestjylland, og som borgmester her, så er jeg bekymret for det.

- Hvis beslutningerne skal træffes i nogle ikke-folkevalgte led, så vil det hurtigt blive sådan nogle regnearksmodeller, og så vil der være ting herude, hvor der ikke er så tæt befolket, der forsvinder. Det er det, jeg kan have en frygt for.

- Jeg synes, det er rigtigt fint, at man får kigget på sundhedsvæsnet og får gjort det mere borgernært, men de 21 sundhedsfællesskaber kunne man godt lave uden at fjerne det folkevalgte led. Derfor synes jeg måske, at det er unødvendigt at fjerne dem.

RINGKØBING-SKJERN

Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard (V).

- For mig at se er der to elementer i det. Der er dels en centralisering og decentralisering. Centraliseringer bryder jeg mig i det hele taget ikke om, men jeg er glad for organiseringen i 21 sundhedsfællesskaber

- Min bekymring går på organiseringen. Der er nogle beslutninger på nogle områder, det gælder bl.a. akutberedskabet, der kommer længere væk. Og det er jeg lidt spændt på, men det er jo ikke sikkert, at jeg har noget som helst at have bekymringen i.

- Det er forkert at hagle det hele ned, inden jeg er sat godt nok ind i det, men jeg ser ikke kun ulemper, jeg ser bestemt også nogle fordele i det. Jeg kan godt se noget ræson i, at der er flere opgaver, der skal overgå til kommunerne. Lad os nu se, jeg går ind i det med åbent sind.

VESTHIMMERLAND

Borgmester i Vesthimmerland Kommune, Per Bach Laursen (V).

- Jeg er parat til at give det et skud. Styrken er, at det kan blive et kæmpe løft for velfærden for den enkelte borger. Sundhedstilbuddene bliver meget mere borgernære.

- Med udspillet ser det ud til, at vi kan undgå den her silo-tænkning, som vi har i dag, hvor der er nogle lukkede kasser mellem kommunerne og regionerne. Vi oplever i dag at få opgaver fra regionerne, uden at de er finansieret. Og med det her udspil fornemmer jeg, at der bliver en sammenhæng og én kasse. Og det er nødvendigt, hvis det her skal komme til at fungere – så er man nødt til at sige, at pengene skal følge borgerne. Det skal finansieres, ellers kommer det til at gå ud over andre kommunale opgaver.

- Den eneste svaghed, jeg ser, er, at man piller et politisk lag ud ved at fjerne regionerne. Jeg synes, at regionerne har gjort det godt, og jeg synes, at det har været godt med et folkevalgt lag, hvor man har haft direkte adgang til politikerne som borger. Det lag bliver fjernet nu, og det bliver erstattet af noget andet. Det er noget af det, jeg glæder mig til at blive klogere på - hvor direkte det lag kommer til at fungere. Jeg kan godt være lidt betænkelig ved, hvordan det kommer til at køre. Jeg tror ikke, at det kan blive lige så borgernært, og det tror jeg, at jeg vil komme til at savne.

IKAST-BRANDE

Borgmester i Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen (V).

- Jeg tænker jo, at ligesom som mange andre ting, så når der sker noget nyt, så vil man have en tendens til at sige, at det er skidt og det dur ikke. Lad os nu se på det gode i forslaget, for der er også rigtig mange gode ting i det.

- Der er ingen tvivl om, at styrken er, at man kommer lidt tættere på borgerne via, at det er kommunerne, der skal tage sig af det. Og så er der den her nationale model, som vi må spille bold imod.

- Hvis regionerne skal nedlægges, så lad os finde den bedst mulige model, hvor regionerne ikke er der mere. Deres bortskaffelse vil have størst indflydelse på den økonomiske prioritering, så det skal vi have kigget på og have fokus på.  

- Mine bekymringer går på den økonomiske prioritering. Jeg er bekymret for, om pengene følger med de ekstra opgaver, som kommunerne får, for det er nødvendigt. Der er ikke plads i den eksisterende økonomi.

VIBORG

Borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V). 

- Jeg er forholdsvis pragmatisk i forhold til det her. Det kan godt være, at det er den rigtige model. Det er lavet med en positiv hensigt. Det bedste er, at man vil give patienterne bedre vilkår.

- Jeg tænker overordnet, at det er glædeligt, at vi beholder nogle arbejdspladser i Viborg, hvis jeg skal se på det med de egoistiske briller.

- Jeg vil ikke forholde mig til regionerne. Men jeg håber selvfølgelig, at de følger penge med de arbejdsopgaver, som vi får i kommunen. 

LEMVIG

Borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm (V).

- Jeg er bekymret for det politiske niveau i forhold til det, jeg hører lige nu, med at fjerne politikerne fra regionerne. Det er ikke umiddelbart en god ide at lukke regionerne ned. Jeg er bange for, at vi kommer til at mangle noget i den politiske del af det. Vi har haft et godt samarbejde her i Region Midtjylland. Jeg er spændt på at høre nærmere uddybning på fredag, men jeg synes, at det direkte folkevalgte niveau er noget tynd i det, der er lagt op til.

- Jeg er bekymret for, at omprioriteringen bliver overordnet, og at det er nogle regnedrenge, der kommer til at stå for det. Det betyder altså noget, hvilket vindue man kigger ud af. Det betyder noget, at vi har nogen, der er valgt ude i lokalområderne. Der er en verden til forskel på, om man taler Vestjylland eller Aarhus Kommune. Der er ikke én model, der passer på det hele, og der er det godt at have det folkevalgte niveau, hvor de forskelliges interesser kan varetages. 

- Jeg synes, at der er mange spændende og gode ting i forhold til nærheden. Det har vi talt om i mange år. Vi er allerede i gang med at lave nogle ting sammen med regionen, der kommer tættere på. Så det hilser jeg meget velkommen - det ser spændende ud. Og sundhedsfællesskaberne ser spændende ud. 

MORSØ

Borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V).

- Jeg synes, at det er et virkelig godt udspil. Det, at vi får fjernet regionerne som et led imellem, og det, at vi får kommunerne tættere på, som jo allerede løfter rigtig meget i det nære sundhedsvæsen, det er en styrke. Jeg tror, at det vil løfte opfattelsens af, at der er mere velfærd i det her, at kommunerne kommer tættere på de beslutninger, der bliver truffet omkring sundhedsvæsenet.

- Mit bekymringspunkt er, om pengene følger med de opgaver, vi overtager fra regionerne. Vi er smuttet op over de 100 procent, vi kan yde med den nuværende økonomi, og derfor skal der flere penge med. Vi kan ikke levere mere, og jeg synes, at vi har fået mange opgaver allerede, hvor regionerne har beholdt økonomien.

SILKEBORG

Borgmester i Silkeborg Kommune, Steen Vindum (V).

Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), har endnu ikke besvaret TV MIDTVESTs henvendelse. 

Her er regeringens sundhedsudspil

  1. Regionsrådene nedlægges

    Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.

    I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
     

  2. Sundhedsvæsen Danmark

    En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

    Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening. Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.
     

  3. Fem sundhedsforvaltninger

    Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

    Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

    Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.
     

  4. 21 sundhedsfællesskaber

    Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

    Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.

    I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
     

  5. Patientrettighederne styrkes

    Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
     

  6. Garanti til førstegangsfødende

    Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
     

  7. Færre sygehusbesøg og indlæggelser
    Regeringen har lavet en målsætning om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset frem mod 2025.
     

  8. Seks milliarder
    Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til det nære sundhedsvæsen frem mod 2025. Til formålet oprettes en såkaldt Nærhedsfond.
     

  9. Flere praktiserende læger

    Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.
     

  10. Flere akutberedskaber

    Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 
     

  11. Landsdækkede lægevagt

    Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
     

  12. Nye sundhedshuse

    Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 
     

  13. Digitale løsninger

    De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsenet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 
     

  14. Opgaver skifter hænder

    Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 

    Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 
     

  15. Flere sygeplejersker

    Regeringen vil uddanne 600 flere sygeplejersker fra 2019-2022. 

    ​​​​Kilde: TV2.dk og Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"