Det kolde forår går ud over golfbanerne

Holstebro Golfklub har måttet udskyde sæsonstarten på grund af frosten, og det koster på bundlinjen.

Græsset hos Holstebro Golfklub lider i kulden. Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Foråret lader vente på sig, og det går blandt andet ud over landsdelens golfbaner.

Holstebro Golfklub bryster sig af at have en af Danmarks bedste baner, som er tæt på skov og omkranset af høje træer. Normalt tiltrækker banen golfspillere fra nær og fjern, som tager hul på sæsonen i påsken, men i år kommer der til at være adgang forbudt. Golfbanens græs er nemlig stadig hårdt plaget af frosten, og den er derfor ikke klar til at blive spillet på endnu.

- Træerne omkring banerne betyder, at vores baner stadigvæk er virkelig, virkelig kolde, fordi solen ikke når derned. De er kun 2,5 grader, men skal være omkring 8 grader, før vi overhovedet kan åbne her, siger direktør for Holstebro Golfklub, Mai Lindgaard.

Træerne omkring banerne betyder, at vores baner stadigvæk er virkelig, virkelig kolde.

Mai Lindgaard, Holstebro Golfklub

Sidste år fik golfklubben over 30.000 kr. i greenfee-indtægter i påsken. Dem må klubben undvære i år, og direktøren har måttet skuffe mange golfspillere.

- De er ligesom køer, der gerne vil på græs, så de er virkelig udfordrede, siger hun.

Vejrudsigten lover fortsat nattefrost i løbet af påsken.

Læs også Kølig påske: Udsigt til sne og slud

02:16

Se indslaget: Det forsinkede forår giver panderynker flere forskellige steder.

Luk video