DM i Partners kom til Borbjerg: - Det har været en kæmpe succes

64 hold kæmpede om en plads i finalen, da landsbyen Borbjerg var vært for DM i Partners.

Det er formentlig de færreste, der ved det, men man kan faktisk opnå titlen som danmarksmester i brætspillet Partners. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Centerleder Søren Andreasen var tilfreds oven på et vellykket brætspilsstævne. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Jens og Kirsten Boel fra Struer skal den 21. september spille om danmarksmesterskabet i Partners. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

1 af 3

Spillet, Partners, er ikke bare noget, vi hygger med hjemme omkring sofabordet. Faktisk er brætspillet en DM-disciplin. Lørdag blev der for første gang afholdt semifinaler i Borbjerg, og noget tyder på, at det ikke er sidste gang, at den lille by nordøst for Holstebro har været vært for et brætspilsstævne.

Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at få lov til at afholde det igen næste år.

Søren Andreasen, Centerleder, Borbjerg-Hvam Kultur & Fritidscenter.

- Det har været en kæmpe succes. Rigtig mange ville gerne have været med, og mange af dem, der er med, har sagt, at det har været fantastisk. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at få lov til at afholde det igen næste år, fortæller Søren Andreasen, der er centerleder i Borbjerg-Hvam Kultur & Fritidscenter.

Partners er et brætspil, hvor to hold, der hver består af to spillere, kæmper for at nå først i mål med fire brikker pr. mand. Det gør man ved hjælp af kort, som angiver, hvor langt man må flytte på brikkerne.

Læs også Brætspil hitter på efterskole: Slår mobiltelefon og computerspil hjem

Til DM-semifinalen i Borbjerg-Hvam Kultur & Fritidscenter var der mødt 64 hold op. Her kæmpede de om at få én af de eftertragtede finalepladser.

- Partners er bare et fedt spil, for der er både noget held og noget strategi i det, fortæller Jens Boel fra Struer, der var blandt deltagerne.

Det endte også godt for Jens Boel. Sammen med sin søster Kirsten Boel kvalificerede han sig til DM-finalen, der skal spilles den 21. september på Hasmark Strand Camping på Nordfyn.

01:30

Brætspillet er en DM-disciplin. I dag var Borbjerg vært ved en DM-afdeling.

Luk video