Det går racismeparagraffen ud på

Fredag rejste Statsadvokaten tiltale efter racismeparagraffen imod en imam fra Skive. En paragraf som oftere og oftere bliver brugt.

Statsadvokaten rejste fredag tiltale imod imam fra Skive efter racismeparagraffen. Foto: "Shutterstock, Scanpix/Iris"

Efter et års efterforskning har Statsadvokaten valgt at rejse tiltale mod imamen fra Skive efter racismeparagraffen. Det meddelte Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Det er med den begrundelse, at imamen udtalte sig om homoseksualitet til flere medier i 2016, blandt andet til Skive Folkeblad.

- Det er unaturligt. Det er ligesom at dyrke sex med dyr. Det er på samme måde unormalt, sagde Mohamad Jammal dengang.

Racismeparagraffen bliver oftere og oftere brugt. I 2015 blev 11 personer dømt efter paragraffen. Det tal var steget til 20 i 2016. Og senest er 11 personer blevet dømt for racisme i det første halve år af 2017. Det skriver Jyllands-Posten.

STRAFFELOVENS RACISMEPARAGRAF

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Kilde: Retsinformation.dk 

Og det kan anklager fra Midt- og Vestjyllands Politi Claus Benner godt genkende.

- Der er jævnligt sager, og det er mit indtryk, at der er flere sager. At det er sjældent, at jeg ikke har en sag om 266b til sagsbehandling, siger Claus Benner.

De fleste sager på Facebook

Racismeparagraffen blev lavet for at beskytte grupper imod trusler, forhånelser og nedværdigelser. Og netop ordet gruppe er vigtigt. For en person overtræder kun paragraffen, hvis vedkommende ytrer sig i forhold til en gruppe af personer.

I paragraffen står der, at en offentlig udtalelse eller en anden form for meddelelse imod en gruppe på grund af race, hudfarve, national- eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering straffes med bøde eller fængsel i op til to år.  

Læs også Imam tiltalt efter racisme-paragraffen for homo-kommentarer

- Der skal være tale om en mundtlig eller skriftlige meddelelse. I dag handler langt de fleste sager om udtalelser fra Facebook, hvor folk ytrer sig racistisk. Oftest imod hele grupper som eksempelvis udlændige, siger Claus Benner.

Der er endnu ikke fastsat dato for, hvornår sagen kommer for retten. 

Siden år 2000 har der været flere retssager, hvor blandt andet politikere er blevet dømt efter racismeparagraffen. 

Tidligere racismesager

  1. I år 2000 blev Mogens Glistrup idømt 7 dages betinget fængsel i Højesteret. Det skete efter hans medvirken i et TV-program, hvor han blandt andet kaldte muslimer for "verdensforbrydere", der vil udsætte danskere for 'kastrering og drab'.
     
  2. I år 2010 blev Jesper Langballe idømt 10 dagbøder af 500 kroner for at overtræde racismeparagraffen. Det skete efter, at han kommenterede på Lars Hedegaards udtalelse om, at 'piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres fædre, fætre eller onkler' i Berlingske Tidende.
     
  3. I starten af 2016 stadfæstede Østre Landsret dommen imod Mogens Camre, som blev idømt en bøde på 8000 kroner. Han blev dømt for racisme, fordi han på Twitter havde skrevet:
    - Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.
     
  4. I 2016 blev Ole Flemming Nielsen idømt fire dagbøder af 400 kroner for et opslag, han havde lavet på Facebook i november 2013. Her skrev han blandt andet, at "ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som Nazismen".

Kilde: TV2.dk