Ny indsats mod anoreksi: - Det er simpelthen ikke godt nok

SULT-akademiet i Glyngøre vil med en ny uddannelse og tidligere indsats klæde de pårørende til anoreksiramte bedre på.

Karina Konradsens liv ændrede sig med anoreksien. I dag ville hun ønske, hun havde fået en bedre behandling i det offentlige. Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST

Karinas spiseforstyrrelse splittede familien ad og forældrene kæmpede med en rolle som både behandler og forældre. Foto: Privatfoto / Helle Konradsen

09:05

Her kan du se hele indslaget om familien Konradsen. Video: Line Flatau, TV MIDTVEST

1 af 3

- Det er simpelthen ikke godt nok, som det er i dag.

Så klar er meldingen fra Dorte Nielsen fra Glyngøre. Derfor har hun startet SULT-akademiet. En forening, der med en langt tidligere indsats skal hjælpe spiseforstyrrede og deres pårørende.

Deres uvidenhed gjorde egentlig bare, at de gjorde mere skade end gavn på mig. Jeg følte, at mit hjem var en behandlingssted.

Karina Konradsen, 23 år

- Vi vil have en certificeret sultuddannelse, der skal klæde de pårørende på. Der er meget viden på det her område, og det vil vi gerne samle, siger Dorte Nielsen.

- I stedet for nu, hvor de spiseforstyrrede bliver voldsomt syge og hårdt ramt, før de får den fornødne hjælp. Det vil vi gøre op med.

Dorte Nielsen har arbejdet med spiseforstyrrelsen anoreksi siden 2002. Hun har været næstformand i Pårørende til Spiseforstyrrede Landsforening i 11 år og arbejder til daglig som plejer for unge mennesker, der er hårdt ramt af sygdommen.

- Da jeg kom ind i det her område i 2002, var der få der vidste meget. I dag er der mange, der ved noget, men den der høje kompetence, den mangler man simpelthen, siger Dorte Nielsen.

Hun startede SULT-akademiet i Glyngøre i februar 2019.

Hvad er anoreksi?

  • Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor man spiser meget lidt, overmotionerer og har et generelt usundt forhold til mad, vægt og krop.
  • Der findes 75.000 mennesker i Danmark med en spiseforstyrrelse. 5.000 med anoreksi, 30.000 med bulimi og 40.000 med tvangsoverspisning.
  • Anoreksi er den mest dødelige psykiske lidelse og koster i gennemsnit 10-20 år af patientens samlede levetid. Cirka halvdelen bliver kronisk syge.

Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og Center for spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital

 

Forældrene bliver behandlere

En af de familier, der har oplevet sygdommen helt tæt på, er Helle og Karsten Konradsen fra Mors. De oplevede, at blive kastet rundt i systemet, da deres datter Karina Konradsen kæmpede mod anoreksien.

Karinas forældre oplevede, at det offentlige system gjorde dem til Karinas behandlere. En rolle, de havde svært ved at påtage sig samtidig med forældrerollen.

- Det var jo lige ved at splitte os ad. Og det var egentlig nok det, anoraksien gerne ville have. Vores ægteskab har været meget på prøve, siger Karsten Konradsen

Når familien var på ferie, var vægten vigtig at få med. Alle måltider skulle vejes og kontrolleres. Foto: Privatfoto / Helle Konradsen

- Det har givet en rigtig dårlig stemning. Især når vi sad ved bordet med Karina. Vi har ikke turde sige det vi havde lyst til. Vi kunne nok hurtigt sige noget forkert, tilføjer Helle Konradsen, der tog orlov i et halvt år for at være hjemme ved deres syge datter, da sygdommen var sværest.

De har været i kontakt med Dorte Nielsen fra SULT-akademiet, der har hjulpet deres datter til at blive rask.

- Vi manglede noget viden om den her sygdom. Vi vidste godt, at det var vægten, den var gal med, men der ligger jo noget andet bagved. Det ved vi nu.

- Men at sidde der og ikke vide hvad sygdommen gør og hvordan den opfører sig. Det er slet ikke sjovt, siger Karsten Konradsen, der flere gange måtte til sygehuset og lægen med sin syge datter.

Karina Konradsen er i dag 23 år og er flyttet til Århus og kæmper stadig en daglig kamp med anoreksien.

Læs også Kommunaldirektør kommenterer anoreksiramte Mettes sag

En tidligere indsats kan gøre forskellen

Og det er netop tilfælde som familien Konradsen, SULT-akademiet skal forebygge.

- Vores system er bygget op omkring, at forældrene bliver pålagt en behandlerrolle, siger Dorte Nielsen fra SULT-akademiet.

Her kan du læse mere Sundhedsstyrelsens anbefalinger om familiebaseret terapi.

- Jeg kan godt forstå familiebehandling, men ikke den form som vi har i Danmark. Man giver forældre en rolle, som de slet ikke er klædt på til. De får ingen supervision og står med et sygt barn 24 timer i døgnet.

B​​​eskeden til forældrene er, at ”så længe du ikke har taget fat i dit barn, har du ikke gjort nok”. Det er overgreb mod ens barn.

Dorte Nielsen, stifter af SULT-akademiet, Glyngøre

Med SULT-akademiet vil hun komme hele vejen rundt om spiseforstyrrelsen.

- De pårørende skal passe på sig selv. For det det er virkelig en stor opgave. De skal både forstå en kompleks sygdom, men også tage sig af det menneske, der betyder allermest for dem samtidig, siger Dorte Nielsen.

Hun har snakket med forældre, der har fået beskeder fra det offentlige, som hun er lodret uenig i.

- Noget af det jeg kender til, er at beskeden til forældrene er, at ”så længe du ikke har taget fat i dit barn, har du ikke gjort nok”. Det er overgreb mod ens barn, siger Dorte Nielsen.

- Nogen oplever, at de skal fastholde deres barn og sidde fysisk og tage om og holde dem fast, for at de skal spise. Det er ikke på nogen måde værdigt. Det er barske ting, man møder i dag.

- Jeg mistede mine forældre

Læs også Nødråb: Min datter er ved at dø af anoreksi

Efter familien Konradsen på Mors har fået hjælp af Dorte Nielsen fra SULT akademiet, er deres nu 23-åriger datter på vej i den rigtige retning.

Hun har taget vægt på, men kæmper stadig dagligt en kamp med kosten og sit selvsyn.

Og så har det lange sygdomsforløb sat dybe ar i forholdet til hendes forældre.

- Jeg følte lidt, at jeg mistede mine forældre. Forstået på den måde, at de blev mine behandlere. Mine forældre skulle sørge for, at jeg fik det der var allermest angstprovokerende. Og det var maden.

Og det var især omkring måltiderne, at kløften mellem Karina og hendes forældre blev dybere.

- De skulle måle de rigtige gram af til mig. De blev nogen, jeg foragtede rigtig meget, fordi de gjorde det ved mig, som var min største modstand.

- Det de gjorde, det gjorde de i en god mening. Men deres uvidenhed gjorde egentlig bare, at de gjorde mere skade end gavn på mig. Jeg følte, at mit hjem var en behandlingssted. Det var en træls sted at være. Et sted jeg havde lyst til at flygte fra, siger Karina Konradsen.

Karina Konradsen flygtede tit ned på stranden i nærheden af forældrenes hjem. - Det var hernede jeg gik mine lange ture i højt tempo for at forbrænde mest muligt.. Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST

I dag bor Karina Konradsen alene i Århus og læser til socialrådgiver.

Tocifrede millionbeløb

Dorte Nielsen har oplevet stor opbakning til SULT-akdemiet. Det første kursus har været afholdt i april, hvor der har været mere end 200 deltagere.

- Det er vigtigt at forstå, at vi ikke vil kæmpe imod det offentlige behandlingstilbud. Vi vil være et supplement, en tidligere indsats, siger Dorte Nielsen, der understreger, at der er offentligt ansatte i foreningens bestyrelse. 

Og der er allerede god fart på økonomien i foreningen.

- Vi har fået de først 850 tusinde til nogle tiltag, og så har vi de første kontakter i gang i forhold til tocifrede millionbeløb til sultuddannelsen, siger Dorte Nielsen

- Jeg tror på en bølge, der skaber en helt ny retning inden for det her og at man vil se tilbage om nogle år, og så har vi lavet et vendepunkt i den måde vi behander anoreksiramte. 

Dorte Nielsen går fuld tid med foreningen efter sommerferien. Her er planen, at der skal være et uddannelsessted i København og et i Jylland.

Se hele indslaget om det SULT-akademiet og familien Konradsen herunder:

09:05

Helle og Karsten Konradsen stod frustrerret på sidelinjen, da deres datter blev tyndere og tyndere. Video: Line Flatau, TV MIDTVEST

Luk video