Energinet: Det er uforsvarligt at grave ledningerne ned

Oven på debatten om højspændingsledninger op gennem Vestjylland, melder Energinet sig nu på banen.

Energinet mener, at det er uforsvarligt at grave mere end 15 procent af strækningen ned.
Energinet mener, at det er uforsvarligt at grave mere end 15 procent af strækningen ned.
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Det korte svar er, at det er uansvarligt.

Nu melder Energinet sig i den debat, som en artikel fra Jyllands-Posten satte i gang i dag.

De skrev, at flere eksperter vurderer, at det teknisk muligt at undgå de højspændingsledninger og master, som efter planen skal strække sig fra Holstebro til grænsen.

Men det er simpelthen for farligt for resten af elnettet, skriver Energinet i en pressemeddelelse.

- Kabler i jorden opfører sig helt anderledes end luftledninger, og der er ingen steder i verden, hvor der er erfaringer med så lange 400 kV-strækninger, siger Henrik Riis, der er administrerende direktør for Energinet Eltransmission, og fortsætter:

- Vi kan godt grave kablerne i jorden, men anlægget vil så udgøre en stor risiko for resten af elnettet, og derfor vil det være meget uansvarligt at forsøge en kabellægning med den teknologi som eksisterer i dag.

- Kan ødelægge elsystemet

Ifølge Energinet er det muligt at lægge op til 15 procent af den 170 km lande strækning som kabler i jorden.

Det er jævnstrømsforbindelser, der går under vandet til og fra Danmark. En forbindelse, der er udviklet til at føre store mængder energi over lange strækninger, og derfor ikke egner sig til korte indenlandske strækninger.

- Hovedproblemet er, at lange kabelstræk i en vekselstrømsforbindelse forstærker den "støj", der er i elnettet, og den støj kan i sidste ende ødelægge komponenter i elsystemet eller apparater hos forbrugerne, siger Henrik Riis i pressemeddelelsen.

- Forskning og udvikling kan måske vise, at det om 10 eller 15 år er muligt at kabellægge mere, men af hensyn til danskernes forsyning og stabiliteten i det danske elnet tør vi på nuværende tidspunkt ikke at gå længere end 15 procent, siger han. 

Minister: 15 procent er forsvarligt

Ministeren på området Dan Jørgensen (S) har kommenteret følgende til TV MIDTVEST:

- Hvor meget der kan graves ned som kabler i jorden er et teknisk spørgsmål. Den tidligere regering igangsatte en undersøgelse af de tekniske muligheder for at kabellægge, og både Energinet og et eksternt rådgivningsfirm (WSP) fandt, at der maksimalt kan kabellægges 15 procent af den kommende 400 kV-forbindelse - når man vel at mærke skal kunne være sikker på, at elnettet også fungerer.

- De nærmere detaljer om udbuddet og processen for den eksterne vurdering kan jeg af gode grunde ikke redegøre for. Jeg kan henvise til Energistyrelsen, der stod for udbuddet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

2:30