Gaardsted afleder sig selv på valgdag: - Det er en helt uafklaret fornemmelse

Karin Gaardsted har brugt valgdagens formiddag på at være ved frisør. Hun har brug for at få ventetiden til at gå.

Karin Gaardsted har brugt formiddagen ved frisøren. Foto: Privatfoto

Jeg har simpelthen brug for, at tiden skal gå. Det er en hård dag at vente på, hvad resultatet bliver

Karin Gaardsted, MF, Socialdemokratiet

For mange politikere bliver valgdagen brugt på at fare rundt for at se, om de kan få de sidste tvivlere til at stemme på det parti, politikerne hører til. Men sådan bruger Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet den ikke.

Læs også Kristian Jensen efter beskyldninger om ’fake news’: - Hvis de bare vil være ærlige om deres politik

Politikeren fra Viborg, der stiller op i Vestjyllands Storkreds, har i stedet brugt valgdagens formiddag på en lidt anden aktivitet.

- Jeg sidder hos min frisør, fordi jeg lige skal have shinet mit hår op til valgaftenen, siger hun og fortæller derefter, hvorfor hun sidder netop der.

- Jeg har simpelthen brug for, at tiden skal gå. Det er en hård dag at vente på, hvad resultatet bliver. Så jeg har bestemt mig for, at nu er jeg nødt til at arrangere mig ud af den dag her, så aftenen kommer tættere på lidt hurtigere.

Karin Gaardsted fik den helt store omgang, da hun var i frisørstolen på valgdagen. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Meget afgørende dag

Dagen bliver ikke kun afgørende for, hvordan Socialdemokratiets fremtid i den næste periode bliver. Det får også meget stor betydning for Karin Gaardsteds fremtid.

- Det er en helt uafklaret fornemmelse, fordi jeg aner jo ikke, hvilken vej det går. Jeg vil sige, at hvis vi i aften, når vi går i seng, ved, at vi har fået fem socialdemokratiske mandater i Vestjyllands Storkreds, så tror jeg på, at jeg har chancen for et genvalg. Hvis vi standser på de fire, som vi har nu, så tror jeg, at det bliver Holstebro, Herning, Silkeborg og Skive, som kommer til at få de socialdemokratiske mandater, siger hun.

Læs også Stor glæde hos Socialdemokratiet: Større end Venstre i Vestjyllands Storkreds i ny måling

Med udsigten til, at fremtiden muligvis ikke er i folketinget, kunne man fristes til at tro, at Karin Gaardsteds dag ville være fyldt med nervøsitet.

Men sådan tackler hun ikke situationen.

- Jeg har egentlig ikke dårlige nerver eller er frygtelig nervøs. Jeg er spændt, men nu har jeg gjort alt det, jeg kan sammen med alle de frivillige hjælpere og organisationen bag mig. Så vi kan ikke rigtigt gøre mere. Men selvfølgelig er det en vigtig afgørelse, der kommer, om jeg fortsætter i folketinget, eller om jeg skal hjem og være helt almindelig viborgenser, siger Karin Gaardsted.

Fakta
Folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds
Født 19. oktober 1955 i Ørre Sogn, Herning
, 2 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Vestjyllands Storkreds, Socialdemokratiet
2018 - nu
Folketingsmedlem Vestjyllands Storkreds, Socialdemokratiet
2011 - nu
It-ordfører Folketinget, Socialdemokratiet
Grønlandsordfører Folketinget, Socialdemokratiet
Forbrugerordfører Folketinget, Socialdemokratiet
Færøerneordfører Folketinget, Socialdemokratiet
Næstformand for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
2015 - nu
Medlem af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Europaudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Grønlandsudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Færøudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Nordisk Råd Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Byrådsmedlem Viborg Kommune, Socialdemokratiet
2006 - 2011